Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sommerfristelser på Webergrillen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2005

af

af

Lone Krøgh

d. 13. juni 2005

Ny inspiration er altid velkommen til de mange, der holder af at grille. En Webergrill (eller en anden kuglegrill, der ligner) er efterhånden blevet et must i mange husholdninger, og hvis man på bibliotekerne stadig mangler grillbøger efter de seneste års mange udgivelser kan man fx supplere med denne lille kogebog i kvadratisk format og plasticindbinding. Den er okay, men på ingen måde fornyende. Efter en indledning med gennemgang af kuglegrill, gasgrill, optænding, tilberedningsmetoder og stegetider følger opskrifter på forretter, fisk og skaldyr, fjerkræ, kød, grøntsager og vegetariske retter samt desserter. Opskrifterne ser gode ud og til de fleste er der farvefotografier af det færdige resultat. Grillmad går for at være nem mad, og forfatteren - som kendes fra en enkelt anden kogebog - slår til lyd for, at man gør det endnu nemmere ved at købe færdige salatblandinger. Det er næppe sæsonens sidste grillbog.