Værket henvender sig bredt til alle, der ynder en kriminalroman af høj kvalitet

.

Med fortsættelsen af Midvinterblod, 2008, har Mons Kallentoft skiftet fra vinter til hed sommer i Linköping. Den stadig småfordrukne enlige mor, kriminalkommissær Malin Fors står i en hedebølge med skovbrande hærgende omkring byen med en række bizarre drab på unge piger, der bl.a. defloreres uden at der har været tale om egentlig voldtægt. Opklaringsarbejdet følger en række spor og teorier, og politiet må arbejde under stigende pres i takt med, at mordene fortsætter. Vi får også i denne bog et indblik i politifolkenes sind og privatliv, og navnlig portrættet af Malin Fors tegnes med flere overbevisende detaljer. Som i forgængeren blander de dødes stemmer sig med de levendes, ligesom også morderen giver sit besyv med inden den meget nervepirrende afslutning. Her er både gru og poesi, handling og indsigt i menneskesindet. Lang roman men ikke én side for meget

.

Romanen knytter sig naturligvis til forgængeren, som den ligner i sin opbygning, og den kan anvendes som denne - eller mere bredt til det store publikum, der følger med i den nye svenske kriminalroman

.

Kriminalroman med kunstnerisk ambition, med mange detaljer i observationerne, med troværdigt tegnede personer, så man kan kun imødese de sidste to planlagte romaner om Malin Fors med stor forventning

.