Bøger / skønlitteratur / roman

Som tegnet i sand med en kæp


Beskrivelse


Da Carl som 40-årig mister sin far erkender han, at de aldrig har kendt hinanden og der findes gåder i hans familie, der kun delvist kan opklares.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2005

af

af

Per Månson

d. 30. juni 2005

Forfatteren har udgivet romanen Fjordside og et par novellesamlinger og emnet har været landboliv i Vestjylland. Hans nyeste roman er anderledes barsk. Carl bliver alene med sin far som 4-årig, da moderen flytter med lillesøsteren. Ret hurtigt flytter en stedmor ind: en barsk dame med håndfaste meninger om børneopdragelse. Bogen starter, da Carls far dør, mens Carl er 40 år, og han erkender, at han aldrig rigtig har kendt ham og aldrig forstået, hvad der egentlig skete før og under forældrenes brud. Han genoplever sin kærlighedsløse barndom og gennem spor i faderens efterladte papirer finder han gåder, der kun delvist gives løsning på. Han ender som præst med sin stadig tyranniske stedmor på plejehjem og en fatal besættelse af en plejehjemsassistent, der også er sognebarn, bliver katastrofal for ham. Bogen fortælles skiftevis i første og tredie person og er en grusom og meget velskrevet beretning om et totalt mislykket familieliv med en barndom, der giver dybe sår for livet.