Sidst i 1970'erne blev Lola Baidels (f. 1951) digte om kærlighed læst en del. Nu er hun tilbage med en kærlighedsroman. Maya er 48 år og en selvstændig og selverhvervende kvinde. Hun er alene med sin datter, har gode venner og er alt i alt tilfreds med sin tilværelse. Så pludselig dukker manden i hendes liv op. Han hedder Bo og er alt, hvad hun har drømt om; en lidenskabelig og opmærksom elsker, nem at snakke med, huslig og god til børn. Maya svæver på en lyserød sky og føler sig som en rigtig kvinde. Der er blot ét minus ved Bo: Han har en kæreste i forvejen, så der bliver kun sporadisk tid til Maya. Det kan hun ikke leve med i længden, så efter uendelige spekulationer må hun med blødende hjerte give ham løbepas. Der går et år og Maya savner Bo hver dag. Så dukker han pludselig op igen, og denne gang er det for at blive. 2/3 af romanen er beskrivelser af elskovsscener og den sidste del handler om Bos besøg og Mayas venten herpå. Romanen er skrevet lige ud af landevejen og næsten efter devisen i en af forf.s digte "jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke." Jeg tror, at man enten kan lide Lola Baidels stil, eller også finder man den for følsom og inderlig og 70'er-agtig. Jeg har det på den sidste måde.