Jac fik dette hørespil opført i Radioteateret i 98 - og det holder fænomenalt godt på tryk. Hørespilformen fordrer mere teksthandling end teaterdramaet, og det giver et ordrigt drama, der ligger godt for Jacs fabulerende stil. Jac skaber med sin særegne og ellers udpræget poesiorienterede, ordekvilibristiske stil et stykke medrivende dokumentarisk prosadramatik, der absolut også holder som læsetekst hele vejen. Beretningen om de to lyrikerspirer Jac og Strunges første stjernesøgende år sidst 70'erne er både fængslende, indfølt og åben. Handlingen er sat op som en dialog mellem de to digtere suppleret med lidt indre monolog og enkelte andre personers få replikker. Jac og Strunge finder sammen i kredsen omkring Borums faste månedlige læseaftener, hvor de skriver som besatte og kæmper med at få deres første samlinger ud. Men essensen er de to digteres indbyrdes afprøven af deres forskellige digteriske universer. Strunge er med sin tilknytning til punk-miljøet, sin psykiske sygdom og ret asketiske livsførelse noget af et modstykke til den drikfældige og liderlige, Schade-inspirerede Jac. De forbliver gode venner og hinandens lyriske sparringpartnere til Strunges bratte selvmord. Også velegnet til interesserede i de to digteres forfatterskaber.