Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Solvangs ridelejr - Sofie og spøgelsesponyen


Beskrivelse


Sofie elsker at lave sjov med de andre på Solvangs ridelejr. Da hun og hestene bliver skræmt af et mystisk væsen, er der ingen, der tror på hende. I stedet må hun selv finde ud af, hvad der skræmte dem. For hesteinteresserede drenge og piger mellem 7 og 10 år, selvlæsning fra 9 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. dec. 2022

Sofie elsker at lave sjov med de andre på Solvangs ridelejr. Da hun og hestene bliver skræmt af et mystisk væsen, er der ingen, der tror på hende. I stedet må hun selv finde ud af, hvad der skræmte dem. For hesteinteresserede drenge og piger mellem 7 og 10 år, selvlæsning fra 9 år.

På Solvangs ridelejr har ejeren, Lene, haft heste i mange år. Hver uge hen over sommeren kommer der et nyt hold børn, der har været så heldige at de skal på ridelejr. Lene sørger for at matche hvert barn med den pony, som de skal passe og ride på hele ugen. Polly bliver dog rigtigt skuffet i "Polly og den perfekte pony". Polly er nemlig sikker på, at hun vil blive sat sammen med den smukke Silver Shadow, som hun har hilst på ude på marken. I "Sofie og spøgelsesponyen" fortæller Sofie gerne vilde historier til de andre børn på lejren. Men da hun ser et uhyggeligt væsen ude på marken, er der ingen der vil tro på hende. Hvem er det, der lukker Gorse ud af boksen? Kan heste overhovedet gå igen, når de først er døde? Bagest i hver bog er der en lille quiz med spørgsmål om heste og hesteracer.

Ny, skøn hesteserie af engelske Olivia Tuffin, hvis kærlighed til - og viden om - heste, virkeligt skinner igennem. Farvestrålende forsider med et kønt hestebillede og de søde, afsluttede historier vil hurtigt sikre serien succes.

Du kender sikkert Lin Hallbergs dejlige bøger om shetlandsponyen Teddy. Læs fx Teddy på ridelejr.