Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Solo : 4 år jorden rundt på cykel : en antologi


Beskrivelse


Essays og dagbogsfortællinger fra forfatterens cykelekspedition jorden rundt 2006-2010.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 10. maj 2011

Målgruppen er klar blandt læsere, der tænder på ekstrem sport og anderledes rejseoplevelser, også naturligvis dedikerende cykelentusiaster.

Der er heldigvis nogle få af os, der har mod på det anderledes liv. Et sådant mod har Nicolai Bangsgaard (f. 1976). Hans ekspedition på cykel jorden rundt varer 4 år, fra 2006-2010 og logbogen vidner skånselsløst om 53 utrolige etaper fra Polen over Kina, USA, Afrika, med sidste etape i Danmark. Bogen har udover den nyttige logbog beskrivelser af de daglige cykelture bl.a. med km-angivelser. Man kan således som læser nærmest i dagbogsform følge den fantastiske tur på cykel jorden rundt. Men det drejer sig ikke alene om ekstreme fysiske strabadser. Bogen fortæller også passioneret om det at møde anderledes kulturer og mange forskellige mennesker. Som forfatteren nærmest poetisk udtrykker det. "Det drejer sig om appetit (på livet og andet), om glæden ved nuet og det umiddelbare". Men der er også humoristiske oplevelser, fx når en betjent i New Zealand, som skriver en bøde for manglende cykelhjelm, forbløffet forløsende griner, da forfatteren angiver sin fødeby "Middelfart" (prøv lige at sige det med engelsk accent!).

En lignende cykelentusiast er Lars Nielsen, der bl.a. har skrevet Mine drømmes Nordamerika og På to hjul under Sydkorset.

Guf, hvis man gerne læser om ekstrem-sport og anderledes rejseoplevelser, kan bruges på de fleste biblioteker.