Solkysten

Efter Dyrlægens Johannes, 1996, vender forfatteren her tilbage til romanen, som man vel med denne nr. 8 må sige er hans foretrukne genre. Den handler om en velaflagt tandlæge i efterlønsalderen, som har besluttet sig til at skippe job og Danmark og slå sig ned på Costa del Sol. Forinden vil han dog afvikle sine følelser og bindinger til den ø, hvor han og hans familie boede i 4 år, da han var i puberteten - "ligesom man læser sine gamle breve, inden man brænder dem". Bysladder i forbindelse med en episode under besættelsen havde gjort dem til nomader - faderen var opr. præst, men virkede på øen som lærer, og sladderen der sendte ham videre til et job som natportier. Voksne Lars genoplever i drengen Lasses fodspor de kendte steder, huse og mennesker, barndommens angst og usikkerhed, det lille samfunds hierakier, fjendskab og intolerance, en usikker ungdomsforelskelse og nederlaget ved at måtte flygte fra sladderens uretfærdighed. Han afdækker fortidens fortrængte gåder og afklarer med den voksnes viden og styrke sit had/kærlighedsforhold til øen. Bogen er velskrevet og, som forfatterens øvrige bøger, sindig og lavmælt, men fanger dog hurtigt læserens interesse. Den vil optage forfatterens faste læsere.

Læs hele vurderingen