Musik / rock

Sol


Anmeldelser (4)


Devilution

d. 15. okt. 2020

af

af

Svend Lokjær

d. 15. okt. 2020

"Det er Bersærk, der lyder som Bersærk, der stadig evner at skrive det der ubærligt catchy omkvæd, eksemplificeret i 'Balders Bål', men som samtidig slet ikke kan lade være med at udforske randområderne i det musikalske spektrum, de befinder sig i. Og det lykkes de med i så høj grad, at 'Sol' må regnes for en af de allerbedste danske hårdrock-plader i årevis".


Gaffa [online]

d. 23. okt. 2020

af

af

Keld Rud

d. 23. okt. 2020

"De fire aarhusianske musikere spiller en tung, nedstemt, riffbaseret rockmusik (...) Sangen 'Blod & stål' fanger musikalsk essensen af Bersærks omgang med de bluesede riffklodser. Det er mere energisk og stramt spillet, end man oplever hos mange af stilartens øvrige udøvere ... Teksterne er danske og trækker i stort omfang på nordisk mytologi, hvad titler som 'Balders Bål' og 'Midgårdsbrand' vidner om ... På den ene side har Bersærk unægteligt deres egen stil, og de kan såvel sammen som hver for sig noget som musikere. På den anden side skal jeg ikke tilbringe mange minutter i deres selskab, før trætheden melder sig over den noget enstrengede strategi, der ofte bliver fulgt i kompositionerne".


Politiken

d. 3. nov. 2020

af

af

Alexander Vesterlund

d. 3. nov. 2020

"Bersærk fra Aarhus er tilbage med sit tredje album ... 'SOL' er (...) både større i slaget og blødere i kanterne end tidligere udgivelser, mere arrangeret og ambitiøst. Til min egen forbløffelse oplever jeg, hvordan mine begyndende ryst på hovedet lynhurtigt forvandler sig til en form for svag headbanging ... Denne gang trækker Bersærk også musikken i en mere energisk og moderne retning lidt væk fra den rendyrkede og tunge stoner-metal og i en mere eksperimenterende retning med masser af finesse i især sangskriver Lars Evers' guitarspil".


Weekendavisen

d. 23. okt. 2020

af

af

Klaus Lynggaard

d. 23. okt. 2020

"det danske stoner metal-band Bersærk, hvis tredje og strålende album hedder SOL, en nådesløs omgang, der står ud af højtalerne og venligt, men bestemt griber lytteren i reversen og råber »Kom!«. Og på sin egen brutale facon er musikken raffineret og nuanceret nok til rigtig mange lyttesessions, for sangskriver Lars Evers kan sit kram, og gruppen spiller, som var den onde selv i hælene på den".