Bøger / skønlitteratur til børn

Sofus Superscorer - juleafslutningen


Beskrivelse


Billedbog. Sofus ønsker sig kun én ting til jul, at vinde trofæet til Morskov Fodboldklub. Men modstandernes bus sidder fast i sneen på vej mod den indendørs fodboldturnering og der må gøres noget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2014

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. apr. 2014

Fodboldtossede drenge og piger fra 5 år vil straks få øje på bøgerne i bibliotekets billedbogskrybber, og bøgerne vil ligeledes kunne bruges i institutioner/indskolingen som udgangspunkt for en snak om forskellige sociale kompetencer.

Forfatteren har med disse 2 bøger nu udgivet 3 bøger om den cirka 6-årige Sofus og Morskov Fodboldklub. På trods af den tyske oprindelse, fremstår både handlingen og klubben umiddelbart typisk for en dansk fodboldklub. I Den nye angriber får holdets stjernespiller, Sofus en konkurrent til angriberpladsen på holdet og som om det ikke er svært nok, er der en, der tager et billede, mens Sofus er faldet med bukserne nede om hælene. I Juleafslutningen er Sofus klar til topopgøret i indendørs fodbold og sidste kamp inden juleafslutningen. Modstandernes bus sidder fast i sneen, og alle fra Morskov må hjælpe med at grave den fri, inden Sofus og holdet efter en hård kamp får pokalen. Med et frisk og moderne sprog, får forfatteren beskrevet et realistisk socialt liv i en typisk fodboldklub, og de levende illustrationer supplerer teksten fint.

Biblioteket har flere billedbøger om at gå til fodbold, og denne serie er en af de bedste og mest realistiske i beskrivelsen af klublivet.

Rigtig god serie for alle friske, fodboldinteresserede drenge og piger, som vil få et godt indblik i det, at spille i en klub samtidig med at forskellige sociale spilleregler beskrives på en spændende måde.