Bøger / skønlitteratur til børn

Sofus og Sille sover sammen


Beskrivelse


Billedbog. Sofus skal sove hjemme hos Sille fra børnehaven. Han synes det er spændende, men er også lidt bekymret, for alting er anderledes - maden, sengen, mørket og så savner han mors godnatkys. Alligevel falder han glad i søvn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2010

af

af

Else Lerche

d. 28. okt. 2010

Billedbogen er til børn fra 4-7 år. Den er god til at forberede børn på, hvordan det kan være at sove hos hinanden eller til at snakke om oplevelsen, når man har gjort det.

Forfatteren kendes fra andre billedbøger med fokus på problemer i børns hverdag, fx Henrik og hidsig-dragen, 2010 om at styre sin vrede. Illustrator har illustreret Balladen om påskeæggene, 2003, en bogklubudgave. Sille inviterer sin bedste ven fra børnehaven, Sofus, til at sove hos sig. Sofus vil gerne, men er lidt beklemt. Sille og hendes glade forældre gør alt for, at han føler sig tilpas, men alt er anderledes end hjemme, sengen, maden, mørket og han savner mors godnatkys. Det hjælper på hans selvfølelse, at han redder Silles kanin. Herefter falder han i søvn. Illustrationerne er akvareller i kraftige, glade farver. Motiverne er hverdagsrealisme i en letaflæselig streg. Silles tryghed på hjemmebane overfor Sofus' betænkeligheder kommer fint frem. Perspektivet og størrelsen på illustrationerne varierer. Teksten medtager mange detaljer, vender mange problemer og er forholdsvis lang. Sproget er mundret med megen dialog. For- og bagside svarer fint til indholdet.

Den netop udkomne Liv sover vild, 2010 har en anderledes kunstnerisk tilgang til emnet. Den er mere fantasifuld og mere farlig, pga. mareridtet.

Billedbogen, der udstråler tryghed, er en lille hverdagshistorie med det formål at fortælle om og forberede børn på, hvordan det kan være at sove sammen, og som sådan fungerer den udmærket.



Informationer og udgaver