Bøger / skønlitteratur / roman

Søvnløse spor


Beskrivelse


En fabulerende og magisk realistisk fortælling, der leger med grænsen mellem roman og noveller. Om en søvnløs kvinde, der efter hendes ven er forsvundet, begynder at læse uddrag af bøgerne i en café. Hun læser små dystre historier om bl.a. mord og klimakriser, inden fiktion og virkelighed begynder at flyde sammen. Til læsere af ny og anderledes litteratur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2020

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 25. aug. 2020

En fabulerende og magisk realistisk fortælling, der leger med grænsen mellem roman og noveller. Om en søvnløs kvinde, der efter hendes ven er forsvundet, begynder at læse uddrag af bøgerne i en café. Hun læser små dystre historier om bl.a. mord og klimakriser, inden fiktion og virkelighed begynder at flyde sammen. Til læsere af ny og anderledes litteratur.

En kvinde mødes med sin ven Thorkild på en café. Kvinden lider af søvnløshed og føler sig omtumlet og på randen til hallucinationer. Efter to øl rejser Thorkild sig, og hun syntes han forsvinder ind i reolen. Forvirret over hans forsvinden sætter hun sig for at læse bøgerne i caféen. De små korte historier hun læser flettes ind i bogen. I mellem historierne møder hun andre mennesker i caféen, der slutter sig til hendes læsning. Historierne, hvori klimakrise er et tilbagevendende tema, begynder til sidst at flyde ud i virkeligheden, da Thorkild pludselig dukker op igen. Det er forfatterens første udgivelse.

Anderledes og noget forvirrende fortælling, der leger med grænsen mellem roman og noveller. De små historier ind i mellem er dystre og velskrevne, men romanrammen omkring historierne er meget kort og skaber ikke rigtig sammenhæng mellem historierne. Mellem romanrammen og de korte fortællinger, er der desuden også historien om et skibbrud, som ikke umiddelbart relaterer til resten af bogen.

Svend Åge Madsen har i Enden på tragedie & I fjorten sind også blandet roman og novelle-genren.