Søskende

Det er en underlig blanding, denne bog om de 8 søskende fra en jysk stationsby. Historien starter i 1888, rundes af omkring 1938 og undervejs opleves skildringen i glimt som 'Matador', andre steder minder den mig om fortællinger fra min morfars (f.1892) bogskab med det retlinede naive præg af 'oplysning for landboungdommen'. Vi følger søskendeflokken fra de små kår, hvordan de drager ud i den store verden. De kommer godt i vej, et par drenge kommer til søs, en pige bliver frisør, og så er der hende, der bliver landets måske 1. kvindelige mejeribestyrer. Beskrivelserne flyder over af detaljer om ting, lidt flere dialoger havde nok lettet på læsningen. Men de sært renfærdige skæbner, den klare blåøjede målrettethed, den store sociale bevidsthed hos samtlige søskende går til hjertet. Vi er bare ca. 40 år for sent på færde med en bog som denne. Det hele foregår i et altmodisch sprog, der næsten for mig kan fremkalde lugten på 1. sal i barndommens sommerferiehus, og pointen omkring oplysning blandt landboungdommen, som den står at læse på de sidste sider, er så sympatisk, at det gør ondt. Bogens udstyr er flot, og dens målgruppe ville nok være at finde blandt bibliotekets ældste lånere. Forfatteren har tidligere udgivet Af pligt i 1996.

Læs hele vurderingen