Bøger / faglitteratur til børn

Sørøverliv


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2003

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 18. juni 2003

Vi har mange bøger om sørøvere; men det er også et populært emne - især hos drengene. Denne bog hører til serien Det lille fagbibliotek og kan selvlæses fra 4. klasse (10 år). Den er oplagt til fagligt læsekursus eller fritidslæsning. I ti kapitler pilles det ellers så romantiske billede af sørøverlivet fra hinanden. Her beskrives den sure hverdag på skibet med hårdt arbejde, hårde straffe og stor risiko for at miste liv og lemmer. Desuden præsenteres læseren for de kendteste sørøvere og der perspektiveres til sørøveri i dag. Sproget er velskrevet og læseteknisk bearbejdet ved at dele sammensatte ord med bindestreg. Svære ord og fagord er skrevet med kursiv og kan slås op i den gennemarbejdede ordforklaring bagest. Bogen er i et handy, kvadratisk format med et flot layout - rigt illustreret med flotte naturalistiske farvetegninger - præget af lækre detaljer og dramatik. Teksten er sat i to spalter med læsevenlige typer og hvert kapitel strækker sig over 2-3 sider. Indholdsmæssigt adskiller denne bog sig ikke nævneværdigt fra lignende udgivelser til målgruppen som fx Værd at vide om pirater(02/34), Havenes skræk: sørøvere før og nu(01/47) og Sørøvere (98/46).