Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Søndag med Martin


Beskrivelse


Billedbog. Der er inviteret gæster hos Martin og hans rare storebror. De hjælper begge mor og far med forberedelserne og deltager ivrigt i festen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2001

af

af

Bente Nielsen

d. 5. sep. 2001

Disse to billedbøger om krudtuglen Martin og hans rare, tålmodige storebror er nummer fem og seks i rækken. De to brødre har fortsat et naturligt søskendeforhold med lege, drillerier, småjalousi og frem for alt sammenhold. Det er stadigvæk herlige, positive bøger, der ligefremt og humoristisk beretter om et par søskende, der lever i en varm og tryg kernefamilie. Illustrationerne er i samme festlige stil som de første bøger i serien. De er glade og runde og lette at overskue for selv de mindste børn. Det er som sædvanlig storebror, der fortæller historien, som således er anskuet fra børnenes vinkel. Dette forstærkes af perspektivet i mange af illustrationerne, der med deres "halve" voksne er set fra gulvhøjde. I På landet med Martin præsenterer storebror alle bondegårdens dyr for Martin, og den lille spilopmager forårsager mange uheldige situationer. I Søndag med Martin skal familien have gæster, og de to brødre deltager ivrigt i både forberedelser og fest. Bøgerne rammer mange familiers omgangstone, og børn fra to år og deres forældre vil glæde sig over de to brødres oplevelser.