Bøger / skønlitteratur til børn

Sød og sej i junglen


Beskrivelse


Billedbog. Sammen med dyrene i junglen kan man opleve en masse modsætninger. F.eks. en sød og stille koala, der overraskes af en sej og livlig abe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2015

af

af

Marianne Agger

d. 19. juni 2015

To supernuttede bøger om modsætninger for børn fra 2 år, der så småt er begyndt at snakke og udvide ordforrådet. Dyr på bondegården og i junglen viser modsætninger på en sjov og overraskende måde med sidernes flapper, der vendes og afslører et nyt billede.

I "Stor og lille på bondegården" kommer man omkring modsætningerne dag/nat, ren/beskidt, én/mange, lille/stor, søde/slemme og sol/regn. I "Sød og sej i junglen" vises modsætningerne sort og hvid/farvet, tør/våd, sød og stille/sej og livlig, dag/nat, alene/mange og kort/lang. På hvert opslag i bøgerne er det dyr, der illustrerer modsætningerne. Eksempelvis er der en sort og hvid zebra, der møder en farvet papegøje, når man vender flappen på opslaget. Der er også to fine, rene grislinger, der bliver til beskidte, små grise i mudderpølen, når flappen er vendt. En kort tekst sætter tryk på modsætningerne, der er skrevet med fed skrift. Forfatteren Slegers er kendt for sine farvestrålende bøger med naive og minimalistiske tegninger.

Bøgerne vil klart tiltale målgruppen med deres sødme, farverigdom og flapper. Bøgerne sætter fokus på begreberne på en sjov og mere indirekte måde, end man ofte ser i lignende bøger.

Der findes mange bøger, der fortæller om forskellige slags modsætninger. En anden, der også handler om dyr, er fx Dyr og modsætningerGrrr!. Stilmæssigt minder bøgerne her meget om Slegers egne som fx Grrr!Der findes mange bøger, der fortæller om forskellige slags modsætninger. En anden, der også handler om dyr, er fx Dyr og modsætninger. Stilmæssigt minder bøgerne her meget om Slegers egne som fx .