Film / fiktion / folkekomedier

Snushanerne : filmsfarce


Beskrivelse


Forfatterduoen Lasse og Basse er kommet i unåde hos deres chef, da han ikke kan lide deres filmmanuskripter. De får en uge til at komme på noget, og da de bliver inddraget i en smugleraffære på Bornholm, overgår virkeligheden fantasien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2018

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 19. juni 2018

Dansk komedie fra 1936 i sort/hvid om de to manuskriptforfattere Lasse og Basse. De har otte dage til at skrive et nyt manuskript og drages ind i en smuglerjagt på Bornholm. For voksne med interesse i dansk filmhistorie og ældre mennesker, der ser filmen med et nostalgisk perspektiv.

Lasse og Basse, spillet af Ib Schønberg og Arthur Jensen, er to manuskriptforfattere, der ifølge deres chef har skrevet noget makværk, som han synes er pure opspind og fantasi. De får otte dage til at komme op med noget nyt, der skal handle om smugling. De planlægger en tur til Lolland med chefens datter, men på grund af forviklinger ender de på Bornholm og fanges ind i toldinspektørernes smuglerjagt på solskinsøen. Det kommer der en historie ud af, men mon chefen også tror, at det er det pure opspind?.

Hvis man er et ældre menneske, der kan se glimt fra barndom/ungdom, kan man måske finde denne film hyggelig, men for andre seere, er den meget bedaget. Spillet er dilettantisk, filmet teater, og humoren er naiv og falden på halen-agtig. Handlingen er meget langsom og fyldt med "pausescener". For eksempel med en fuld tjener, der skal servere øl.

Ib Schønberg og Arthur Jensen spiller også sammen i disse film: I kongens klæ'rInkognito og Inkognito. Sidstnævnte er også fra midt i 1930'erneIb Schønberg og Arthur Jensen spiller også sammen i disse film: I kongens klæ'r og . Sidstnævnte er også fra midt i 1930'erne.