Snorres sidste dage

Romanen her henvender sig naturligvis til dem, der læser historiske fortællinger, men giver man sig i kast med den, skal man som læser have en fornemmelse for den særlige nordatlantiske tone, der hviler over den.

Forfatteren er norsk, og vi kender ham fra de to historiske romaner Don Carlos og Giovanni 1995, og Konstantinopel 2002, sidstnævnte er om en ung norsk konge, der i 1108 bliver sendt på et mislykket korstog. I nærværende historie møder vi den islandske krønikeskriver Snorre i de sidste 5 dage af hans liv. Snorre skildres uden den ophøjethed, som man umiddelbart ellers forbinder med ham, forfatteren søger bag om ikonet. Vi er på Island i september 1241, høvdingen Snorre sidder hjemme på gården Reykholt, han er ensom, frustreret og bekymret for, om sønnen Orækja er ved at vende sig imod ham. Snorre anklages for både at have været magtsyg og at have taget for sig af andres hustruer, men han er også ældet og træt, faktisk yderst menneskelig. På norsk er titlen Den lille hesten, her henvises til Snorres hest Sleipner, som andre af verdenshistorien store profiler, havde han hesten som eneste og højtelskede fortrolige.

"Hemingway i sagastil" var indtrykket fra norske anmeldelser, det er ikke helt forkert, den lakoniske og neddæmpede fortællemåde er enestående.

En dramatisk og ganske gribende fortælling med den uafvendelige skæbne som det sidste indtryk.

Læs hele vurderingen

Krønikeskriveren Snorre Sturlason sidder ældet og træt hjemme på sin gård Reykholt på Island. Han ser tilbage på sit liv og føler skæbnen rykke ind. Skal han frygte for sit liv? Denne historie tager ...

Læs anmeldelse