Serien Vandhul skal beskrive livet i og omkring denne lokalitet skøn- og faglitterært. Peter er 6-8 år og på tur i skoven med sin far. Her møder de en snog, som faderen tager op, så de kanstudere den. Snogen, en hun, er personificeret, hedder Snif og er på vej for at lægge æg i en bladbunke. Efter undersøgelsen flygter hun ned i vandhullet, fanger en frø og søger om efteråret idvale i en tør skrænt. I den faglige del fortælles om længde, hamskifte, æglægning, fjender og føde. I alt 22 sider med kortliniet enkel tekst. Tegningerne er s/h, måske rigeligt mørke, men fuldeaf liv og action. Det generer mig lidt, at faderen uden videre tager snogen op. Dels er det ikke bare sådan lige til, dels bør dyr af princip betragtes i fri tilstand, og dels er forveksling medhugorm nærliggende. Senere sluger snogen frøen med bagbenene først. Er det ikke (altid) med hovedet først? Bortset fra førnævnte mener jeg, bogen vil være velegnet til et emnearbejde i indskolingenom vandhullets dyr, og såkan læreren jo manuducere et 'nok se - ikke røre'.