Bøger / skønlitteratur til børn

Snemanden


Beskrivelse


Billedbog uden tekst. En lille dreng laver en snemand, som om natten bliver levende.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1998

af

af

Lene Kristiansen

d. 24. aug. 1998

Briggs elskelige snemand er for længst blevet en klassiker, og en jul uden ham er ligeså utænkelig som én uden Lotte, Grynet, Peter, Per og Nisse Pok - bare for at trække et par stykker frem her et par (!) måneder før de skal have den årlige afstøvning. Bogen er identisk med tidligere udgaver bortset fra omslaget, som her er snehvidt med et lille indsat billede af bogens hovedperson glad & smilende med sølvglinsende snefnug omkring sig. Indmaden er som altid - måske en anelse kraftigere i farven - en ordløs historie om den levendegjorte, kærlige og nysgerrige snemand, der tager sin ophavsdreng med på natlige oplevelser, og som næste morgen er forsvundet med solen. En stemningsfuld fantasi, ligeså varm som en snemand er kold, eviggyldig og rørende. Snemanden udkom første gang i 1978, siden er det blevet til flere oplag og en enkelt ny udgave i 1989. Det er en bog hvis sum af læsere ikke er konstant - der må bare komme flere til.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Åge Agger (skole)

d. 18. dec. 2018

En dreng laver en snemand, og om natten henter han ham ind i huset og viser ham alle dets indretninger. Snemanden er vældig interesseret og imponeret, men viser tydelig forfærdelse for alt,som er varmt. Til tak flyver han drengen en tur gennem snevejrsnatten over landet og en smuk by. Da drengen igen er i seng, sover han uroligt, og da han næste morgen løber ud i haven, er snemandensmeltet. Billedbogen (ca. 30 sider, ca. A4) er tekstløs og lavet som tegneserie. De enkelte billeder spænder fra alm. tegneseriestørrelse til 5 helsidestegninger. De er uden kant, idet sidens hvidebund alene danner adskillelse. Der er udelukkende brugt farvekridt, og farverne er meget douce, men alligevel står handlingen helt klar, og både drengens og snemandens oplevelser, sindsstemningerog venskab er skildret tydeligt og smukt. En stilfærdig og original billedbog. 3-6 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Bystrup (børn)

d. 18. dec. 2018

Billedbog. Format 29X21 cm. En billedbog helt uden tekst, der i tegneseriens form fortæller om en lille dreng og hans snemand. Han begynder at bygge den om morgenen og bliver færdig med den opad dagen. Om natten bliver snemanden levende for ham, kommer indenfor og hilser på, og sammen har de to en nat fuld af spændende oplevelser. Da drengen vågner næste morgen og løber udenfor, ersnemanden smeltet. Billederne er afdæmpede farvekridttegninger, der fint fortæller handlingen og giver stemmingerne undervejs. Bogen er fuldt på højde med de tidligere bøger om julemanden afforfatter/tegneren. Fra 2-3 år.


Berlingske tidende

d. 20. dec. 2016

af

af

Kari Sønsthagen

d. 20. dec. 2016


Jyllands-posten

d. 20. dec. 1978

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 20. dec. 1978