Bøger / skønlitteratur / roman

Snefald


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kriminalroman. En fange i et thailandsk fængsel får nys om, at 10 kg. kokain er skjult på New Zealand, og da han vender hjem, bliver han centrum i en skånselsløs jagt på kokainen, overvåget af politiet og især kriminalsergent Ihaka, der er fuldblods maori.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2000

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 15. aug. 2000

Den new zealandske journalist og forfatter Paul Thomas præsenteres her for første gang for danske krimilæsere med en roman, hvori alt er voldsomt: mordmetoderne, skurkenes hensynsløshed, heltens korpus og tekstens antal af ironiske "wisecracks" ("de havde hørt om, at man kunne ernære sig ved almindeligt arbejde, men de havde nu aldrig overvejet det"). Plottet er udmærket: en narkosmugler gemmer ti kg kokain på en strand i New Zealand, men bliver kort efter fanget af det thailandske politi og myrdet i et tilfældigt fængselsopgør. Herefter indledes der en tredobbelt eftersøgnings-, jagt- og forfølgelseshistorie, hvor læsersympatien hovedsagelig koncentrerer sig om en privatdetektiv, der ganske vist hjælper politiet, men som også forsøger på diverse måder at blive meget rig på denne affære. Bogens "helt" er i øvrigt noget så usædvanligt, som en kriminalsergeant, der er fuldblods maori. Forfatteren har hidtil udgivet tre romaner med ham som hovedperson, dette er nr. to, der er udgivet på New Zealand. Sproget er letløbende, men jeg havde vanskeligt ved at interessere mig for personerne.