Bøger / faglitteratur

Smiril : historien om et færøsk dampskib fra en ikke så fjern fortid


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2001

af

af

Knud Weile

d. 18. juni 2001

Bjarni Åkesson Filholm har allerede med bogen Tjaldur (1999) fortalt om sejladsen mellem færøerne og Danmark. Her fortsætter han sin skildring af den færøske skibsfart med beretningen om det gode skib Smiril, idet skibe med dette navn siden 1895 har taget sig af lokaltrafikken mellem øerne i Nordatlanten. Det andet Smiril, en lille damper på 300 BRT fra Frederikshavn Værft, er "hovedpersonen" i bogen. Man følger skibet fra bygningen i Danmark til hverdagen på Færøerne med en stram fartplan under barske naturforhold. Der berettes om den farlige sejlads under 2. verdenskrig, om forfatterens egen oplevelse af Smiril og den dermed hørende søsyge og til sidst om ophugningen af det vel- og udtjente skib, der kom til at fungere fra 1932 til 1967. Det er en personligt præget fortælling om et lille skib med en interessant historie og samtidig et stykke færøsk kulturhistorie, der henvender sig til alle med interesse for Færøerne og for skibsfart.