Bøger / faglitteratur / håndbøger

Smag på vin : introduktion til vinens verden


Beskrivelse


Guide med råd og vejledninger, som gør det enkelt at orientere sig blandt verdens vindistrikter og at genkende smag og duft på druer og vintyper fra hele verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2002

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 9. apr. 2002

Smag på vin er en herlig forfriskende og usnobbet vinbog, som fører den mere uerfarne vinnyder endnu et skridt ind i vinens verden. Oz Clarke har inddelt vinens mange tusinde smagsstoffer i femten vintyper, der er beskrevet med så enkle ord, at man næsten kan smage vinen bare ved at læse om den. Med udgangspunkt i det tager han os med på rejse rundt i vinens verden. I bogens første del handler det om smag, druesorter og vinfremstilling, anden del om det at nyde vin, bl.a. om at åbne og servere vin, typiske fejl i vine som f. eks. prop- og eddikelugt, mad og vin, om at læse etiketter herunder om vinklassifikationer i Europa. Tredje og sidste del er en tur jorden rundt gennem såvel de gamle som nye vinlande, fra Frankrig over New Zealand til Sydamerika. Det giver sig selv at med så mange oplysninger formidlet på 150 sider må det blive de store linier der dominerer. Det gør bestemt ikke bogen ringere, tværtimod er den skrevet så man får lyst til at læse videre eller genopfriske hukommelsen yderligere på nogle områder. Oz Clarke, der er yderste kompetent på sit område, kendes bl.a. fra Politikens vinleksikon fra 2001.