Småsten

Selvfølgelig for de inkarnerede Laugesen-fans, der også vil have fornøjelse af denne lille samling. Laugesen har en vedholdende energi, der bringer ham rundt til landets lyrik- og musikevents, hvor også yngre læsere kommer.

Det kan godt være, at det er en ganske ydmygt udseende lille bog, der endda bærer titlen Småsten. Men Laugesens skarphed fornægter sig heller ikke her, og han spænder vidt. Nogle digte har den mildere stemte eftertænksomhed, der også karakteriserer den let aldrende Laugesen, når han er i det hjørne: "Vi lever så længe/fordi vi ikke er færdige/med det vi skal/her//Haster det nu?". På denne måde holder han også her den "samtale" med sit personlige og digteriske jeg i gang som et "work in progress", der kører som et selvstændigt spor i forfatterskabet. Mest nerve er der nu over ham i det længere ikonografiske beat-mood som i digtet "Vin Gris": "Grå regn over Père Lachaise,/jeg/leder efter Karl.(...)/Lyden er Brassens,hele tiden ham,/en tæt trist lyd,/der pisser ind i en busk,lyden/ af en flaske der bliver tømt,(..).

Småsten har referencer til både Vejrudsigter og de seneste Fotorama og Yak og Yeti. Samtidig rækker Laugesen tilbage til sin stærke tilknytning til beatgenerationen.

En lille, men markant digtsamling, der på en gang kan virke lidt rudimentær og uhomogen i sig selv, men samtidig har sit eget liv og egen placering ved at indgå i den fortløbende dialog med Laugesens øvrige forfatterskab.

Læs hele vurderingen