Bøger / faglitteratur

Små haver - store planer


Beskrivelse


Om haveplanlægningens mange faser, den generelle stil og udsmykning af haven, møblement og konstruktioner samt om beplantning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2005

af

af

Keld Lau Larsen

d. 17. mar. 2005

En meget anderledes og fremmedartet havebog. De viste eksempler ligger langt ud over almindelig dansk havekultur og fjernt fra danske forhold og klima. Det er mere en indretningsbog end en egentlig havebog. Plantevalget er ind imellem eksotisk med fx kaktus og palmer. Alligevel vil den nok fornøje mange lånere med sine mange inspirerende og originale påhit - om ikke andet så som fornøjelseslæsning i de lange vinteraftener. Der er lagt store kunstneriske indtryk i de mange flotte farvefotos, ligesom de farvelagte haveplaner er en fornøjelse for øjet. De viste haver er meget gennemførte med et skær af perfektionisme over sig. Der er en del teori, men teksten er ikke svær at læse. Forfatteren er professor i havedesign, og design er da også det gennemgående tema i bogen. De viste eksempler er alle terrasser, gårdhaver eller andre små haver. De fleste ligger i et mildere klima end det danske, men med store variationer. Der sluttes med register.