Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Slavepigen fra den anden verden


Beskrivelse


Da det gamle slavehus på en tidligere kaffeplantage i Brasilien bygges om, kontakter slavepigen Rosarios genfærd børnene på gården for at få dem til at fortælle hendes grusomme historie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2008

af

af

Elin Søborg

d. 28. aug. 2008

En brasiliansk spøgelseshistorie for de historisk interesserede i 10-14-års alderen. Omslaget sender tydelige signaler om både handling og miljø, men er nok lidt for abstrakt til rigtigt at "sælge" bogen til målgruppen.

Siden slutningen af 1980'erne er der på dansk udkommet både lidt skøn- og faglitteratur af forfatteren om Latinamerika. Dette er en roman for mellemgruppen med baggrund i ophævelsen af slaveriet sent i 1800-tallet. 4 børn opsøges af et genfærd af slavepigen Rosario, der blev brændt inde sammen med alle plantagens slaver, da slaveriet blev ophævet, og hun afkræver dem et løfte om at fortælle hendes historie videre, og det gør de hermed. Det er en intens historie, der på trods af emnet ikke rummer den store dramatik, men snarere forsøger at formidle fornedrelsen og gruen i slavetilværelsen og Rosarios død. Det gøres i et ligefremt, dagligdags sprog og en række farverige, enkle billeder i traditionel latinamerikansk stil.

Selvom det egentlig er en spøgelseshistorie, minder den mig mere om 1970'ernes og 1980'ernes litteratur om børn i Latinamerika, og en forfatter som Monica Zak falder lige for, når der skal sammenlignes.

En god historie, måske lidt langtrukkent fortalt og med en rammefortælling, der af og til kan virke lidt søgt for en dansk læser, men samtidig er meget typisk for litteraturen fra området med sin meget prosaiske omgang med det overnaturlige.