Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Slaget ved Illerup Å


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2009

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 16. sep. 2009

Bogen digter videre på historisk slag, der angiveligt har fundet sted i jernalderen og været årsag til en kæmpeudgravning i flere omgange, senest i 1975-85. Kan læses fra ca. 10 år.

Bogen fortæller kort om udgravningen, men glider hurtigt over i fiktionen med opdigtede personer, der gennemlever, hvad der kunne have været optakt til slaget og senere selve kampen mellem invaderende nordmænd og forsvarende danskere. To drenge og to trælle er identifikationspunkterne og bærerne af fremdriften i historien. Hverken de, andre personer eller historien som sådan formår dog at fange læseren. Der er ikke rigtig medleven bragt ind i historien og de noget forenklede personer. De tilhørende tegninger er farverige, men nærmer sig det teknisk ubehjælpsomme. Stor, stavedelt skrift. Bagest i bogen stikord og henvisning til en hjemmeside med opgaver, som dog ikke fungerer her og nu.

Man kan finde udførlige, faktuelle beskrivelser af udgravningen og fundene i Illerup Ådal i diverse historiske håndbøger, fx Politikens Danmarkhistoriens hvor skete det.

Ikke specielt vellykket eller spændende dramatisering af historisk begivenhed, som der ellers burde være meget dynamik i. Måske den første rigtige krig i Danmarks historie.