Bøger / faglitteratur

Slægten Borgia : magt, begær og brutalitet i renæssancens berygtede familiedynasti


Beskrivelse


Historisk beretning om den berygtede italienske Borgia-slægt i den italienske renæssanceperiode omkring 1400-1500 årene. Tiden var præget af uro og magtkampe mellem de forskellige italienske kongedømmer, bystater og omkring pavestolen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2014

af

af

Kent Skov

d. 23. apr. 2014

For det store publikum til historiske beretninger bygget på dokumentarisk stof.

Detaljerig historisk beretning om den berygtede italienske Borgia-slægt. Bogen dækker godt 100 år i den italienske renæssanceperiode o. 1400-1500 årene. De var præget af uro og magtkampe mellem de forskelle italienske kongedømmer og bystater og omkring pavestolen. Borgia-slægten formår at placere sig på alle samfundets niveauer i flere århundreder. Bogen beskriver i første afsnit især spillet om paveembedet og "modpave"-fejden, hvor embedet i en periode lå uden for Rom. Men især første tredjedel, der handler om Alonso de Borjas (pave Calixtus 5.) er ikke tidligere beskrevet. Anden del handler om den berygtede Rodrigo, magtfuld vicekansler i den katolske kirke, mens tredje del handler om den Borgia, der bliver pave Alexander VI. Det særlige og interessante ved bogen er de indskudte kapitler, der med særlig typografi, mere faktuelt uddyber historiske fakta om de begivenheder og den tid, fortællingen foregår i. En netop bragt tv-serie kan skærpe opmærksomheden om denne underholdende og stofmættede bog. Meyer har også skrevet Tudors.

Borgiaslægten har ofte været genstand for mere eller mindre kulørte beretninger. Udover bogen her findes også de historiske spændingsromaner Kætteren, 2013 af Martigli og Borgiaringen af White.

Den underholdende og detaljerige historiske beretning virker veldokumenteret og ligger absolut i den gode og seriøse ende af mange kulørte beretninger om Borgiaerne.