Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skyggesider - afveje


Beskrivelse


Mads og hans forældre tager på sommerferie. Desværre køre de vild, og da deres bil punkterer, søger de hjælp i Skyggeby. Var det en klog beslutning?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2019

af

af

Stine Bille

d. 12. nov. 2019

Mads og hans forældre kommer til Skyggeby, og han synes der er noget underligt ved byens indbyggere. Endnu mere underligt er det spejl som Ida og Tim finder i deres nye hjem. To bøger for 9-11-årige.

To nye titler i serien "Skyggesider", der indgår i serien "Læs løs 6". I "Spejlet" skal søskendeparret Tim og Ida flytte. De flytter ind i et gammelt hus. Den første dag finder de et gammelt spejl på loftet. Ida er vild med spejlet, men Tim er utryg ved det. Der er noget underligt ved det. Da Ida beslutter, at det skal stå inde hos ham, bliver han meget urolig. Hvad er der med spejlet? I "Afveje" er Mads og hans forældre taget på sommerferie. Desværre kører de vild, og da deres bil punkterer, søger de hjælp i Skyggeby. Mads synes der er noget underligt ved de mennesker, der bor i byen, men er det ikke dumt at være bange for gamle mennesker? Eller skulle han have lyttet til sig selv? Bøgerne er illustreret med farvede tegninger. Hver bog er inddelt i 10 kapitler med kapiteltitler. Der findes opgaver på www.læsløs.dk. Bøgerne har lix 13.

Det er to velskrevne og uhyggelige historier, som kan læses uafhængigt af hinanden. De farverige og mørke illustrationer underbygger det uhyggelige element i historierne. Begge afslutninger bringer både kuldegysninger og bankende hjerte frem hos læseren.

I samme serie findes flere gode serier fx den nyeste fantasy-serie Drageungen, som også er både spændende og velskrevet.