Abrahamowitz har i nogle af sine tidligere romaner, især i trilogien om den skizofrene pige Anita, på en både forståelig og fascinerende måde boret ind bag de masker vi skjuler os bag. Hansnye roman er igen sådan et forsøg. En af forfatterens ungdomsvenner, en tidligere stadsarkitekt et sted i Jylland, er død efter en bilulykke i en alder af 42 år. Var det selvmord? Forfatteren ogMorten, som han hedder, var nære venner i gymnasietiden på Frederiksberg, og efter studentereksamen drog de til Paris, hvor Morten forsøgte at blive maler. Det lykkedes ham aldrig at frigøre dekræfter i sit sind, som han mente han havde, og senere som stadsarkitekt blev han fyret, fordi han gik imod opførelsen af et kæmpekraftværk. På grundlag af sit nære kendskab til Morten og hansfamiliemæssige baggrund samt en række dagbogsoptegnelser søger Abrahamowitz at analysere de traumer og den indre splittelse der førte til den skæbne. Nogen definitiv konklusion når han ikke fremtil, men trods en på sinesteder lidt skematisk fremstilling er det igen lykkedes Abrahamowitz at trænge ind i de dybder, hvor virkeligheden og drømmen støder sammen.