Skyggemaner

Gyser-fantasy i mellemklassen, første, lidt brat afsluttede bind af flere varslede, med en ondskabsfuld præst, Obadiah Demurral, som i 1700 tallets Nordengland er på sporet af - tror han - remedier til at overtage magten i verden fra den rigtige Gud for at komme til at udøve sit onde regime. Ét af remedierne, en lille statue, fordrer et sidestykke, der viser sig at være den ædle, skibbrudne afrikaner Raphah, for at løjerne kan gå i gang. Inden vi når så vidt, er vi gennem stribevis af modbydelige overgreb og ondskabsfuldheder, der belejligt dukker op, når der er brug for dem. Jeg savner sammenhæng i handlingen, og jeg savner en ordentlig beskrivelse af de to øvrige hovedpersoner, den vilde knægt Thomas Barrick med det ædle sind og drengepigen Kate Coglan med det bløde punkt for Thomas. Der er smuglere og toldere, sleske øjentjenere og ædle skurke, vætter og barbariske soldater, der dukker magi, mysticismer, action og påhit op i en jævn strøm med det åbenbare formål at holde spændingen høj. Jeg savner også sammenhæng på langs i romanen på trods af et glimrende billedskabende sprog, som fungerer udmærket i den enkelte episode. Omslaget er flot og relevant, om end jeg ikke lige har læst om netop en kirkeruin, bagsideteksten god. Satsen flot og rettet mod unge og store børn (fra 14 år).

Læs hele vurderingen