Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sky får vinger


Beskrivelse


Englen Sky har lige fået vinger og skal begynde i skolen for flyvning og magi. Men hun er bange for at flyve!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2013

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 13. dec. 2013

Første bog i en ny serie - i Billebøgerne - om englepigen Sky. Bogen henvender sig specielt til piger fra 2. klasse (8 år).

Pigen Sky har lige fået vinger. Derfor skal hun bo på en skole for flyvning og magi. Sky vil gerne være skytsengel, men hun er nervøs for, om hun overhovedet kan lære at flyve? Hun håber, der er nogle søde piger i hendes nye klasse. Sky bliver godt modtaget på engleskolen, men hun har slet ikke tillid til, at hun nogensinde vil få lært at flyve. Heldigvis giver hendes lærer, Zefa, hende mod, så hun sammen med sine nye veninder tør kaste sig ud fra det høje tårn. Og vingerne bærer. Bogen er læseteknisk bearbejdet med luftig typografi, korte afsnit og meget dialog. Bogens meget farvestrålende og sjove illustrationer understøtter forståelsen af teksten. Det er forfatterens debutbog.

Der findes ikke lignende bøger, hvor handlingen udspiller sig i et engleunivers. Bogen har samme layout som de øvrige bøger i serien med indikator for sværhedsgrad og elevopgaver på forlagets hjemmeside.

En sjov og letlæst bog om at udvikle sig og frygten for at kaste sig ud i noget nyt. Temaet vil være genkendeligt, og engleuniverset vil være interessant for piger i indskolingen.