Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Skudt i rumpen og andre fortællinger


Beskrivelse


Korte historier. Forfatteren Momsen von Thomsen fortæller sine to børnebørn på 9 år hyggelige og uhyggelige historier fra sin barndom hver gang de er på besøg. Det er fortællinger om den første kærlighed, vrede præster og om livet i en ikke helt almindelig dansk familie i 1950'erne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 18. aug. 2014

En lille samling historier om en families hverdag i 1950'erne set med den yngste søsters øjne. Fortællingerne vil egne sig bedst til en hyggelig oplæsningsstund med eftertænksomme børn fra ca. 6 år og deres bedsteforældre.

Forfatteren Momsen von Thomsen fortæller sine to børnebørn på ni år hyggelige og uhyggelige historier fra sin barndom, hver gang de er på besøg. Det er fortællinger om den første kærlighed, vrede præster og om livet i en ikke helt almindelig dansk familie i 1950'erne. De korte kapitler er illustreret med skitseagtige blyantstegninger i farver. Bogen bygger videre på forfatter og illustrators første udgivelse Pigen med de sørgmodige øjne.

Historierne løftes kun sjældent op over det refererende og private. Emnet er fint og kan danne udgangspunkt for en snak om hvordan det var at være barn dengang og nu, men tekst og illustrationer får ikke skabt en helhed, og det kommer derfor ikke til at fungere helt godt.

Oplagt at sammenligne med Per Olof Enquists Morfar og ulvene der også er en privat fortælling fra en generation til en anden. Denne bog har imidlertid ikke Enquists sproglige sikkerhed og (selv)ironiske humor.