Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Skrotrobotter og andet sjov med skrald


Beskrivelse


Ideer og instruktion til hvordan man laver bl.a. robotter, dyr, miniverdener, hatte og masker ud af almindeligt husholdningsskrald.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2014

af

af

Marion Tirsgaard

d. 20. feb. 2014

Hobbybog med kreative ideer til, hvordan man laver sjove ting ud af skrald. Oplagt til kreative børn og familier men også brugbar i skoleregi fra indskolingen og op. Med voksenhjælp fra 6 år.

Fantasifuld idébog, der i 6 kapitler viser, hvordan man kan forvandle skrald fra en ganske almindelig husholdning til store og små robotter, dyr, finurlige miniverdener, masker og hatte og pynt til højtider. I et indledende kapitel gives tips til typer af skrald og dippedutter, værktøj og sortering. Under hver idé er der trin for trin anvisninger og ingrediensliste i både tekst og billeder. Bogen er forholdsvis teksttung men sproget er let forståeligt, og de gode visuelle anvisninger bløder op. Alle ideerne/figurerne i bogen er navngivet og gjort personlige ved hjælp af små fortællinger. Det tilføjer et legeunivers til bogens ideer og giver børn og forældre ideer til videre leg. Layoutet er lækkert og inspirerende med mange flotte fotografier og små illustrationer. Forfatter er børnebogsillustrator og afholder kreative workshops. Dette er forfatters første bog.

Bogen minder meget om Shanes verden, 2008, i måden, som de ting, der laves, ledsages af små fortællinger. I Miniverdener, 2012 af Lemire, er der også anvisninger på miniverdener.

Utrolig flot, gennemarbejdet og inspirerende bog med kreative og fantasifulde ideer til, hvordan man kan forvandle ganske almindeligt affald til fx skrotrobotter, pingviner, mini-byer og lagkagehatte. Fra indskolingen og op.