Skriften, spejlet og hammeren

Bogen er et ambitiøst - og sine steder vellykket forsøg på at kortlægge dele af den eksperimentelle, sprogbevidste digtning fra 1967 - sommeren 1972, så den er uptodate. Den er først og fremmest værkanalytisk, en bredere litteraturhistorisk fremstilling bebudes med tiden. Foreløbig er man altså henvist til Hejlskov Larsens Systemdigtningen, 1971, der behandler flere af de samme forfattere og sætter skriftproblematikken ind i en større sammenhæng. Mærkværdigt nok henvises der ikke til Hejlskovs værk, hvilket muligvis hænger sammen med en divergerende teoretisk holdning. Hvor Hejlskov er den pædagogiske tolker, der vil føre læseren igennem et vanskeligt tekstlandskab, vil Karlsen både analysere og etablere en teori, hvis forudsætning er den franske strukturalisme og semiotik. Desværre lægger det teoretiske sig undertiden over analyserne, som bliver abstrakte, hvor de relateres til teorien og teksterne nærmest fungerer som afsæt herfor. Et handicap for læseren kan det også være,når analyserne går på værker som dårligt nok refereres og ikke citeres. Hvor om alt er, så bør bibliotekerne anskaffe bogen i et behersket antal eksemplarer.

Læs hele vurderingen