Bøger / skønlitteratur / spænding

Skorpionen. Bind 1 : Djævelens mærke


Beskrivelse


Tegneserie. I 1700-tallets Rom bærer den charmerende eventyrer Skorpionen djævelens mærke på sin skulder. Da han kommer på sporet af en katolsk sammensværgelse er han pludselig i fare.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 27. okt. 2016

Spænding fra 1700-tallets Rom, hvor den fandenivoldske eventyrer Skorpionen rodes ind i politiske intriger og sværdkampe. 3 bind i ny serie for unge og voksne.

I de tre bind "Djævelens mærke", "Pavens hemmelighed" og "Peters kors" møder vi Skorpionen, der er en sværdkæmpende kvindebedårer af en eventyrer på jagt efter skatte i en tid fyldt med intriger. Hans mor blev brændt på bålet som heks, og han selv bærer djævelens mærke på sin skulder i kraft af et modermærke formet som en skorpion. Da han kommer på sporet af ikke alene sandheden om sin egen herkomst, men også en sammensværgelse i den katolske kirke, bliver den ægyptiske giftblanderske Mèjai sat til at henrette ham.

En serie i klassisk albumstil med tegninger, der tilstræber realisme og en historie, der konstant balancerer mellem det underholdende kække og det gravalvorlige og højtidelige. Visse steder kammer det højtidelige sprog over, men kampscenerne er energiske og fyldt med rappe replikker. Der er noget gammeldags over serien, så læsere af tegneserier fra 1980'ernes albumboom vil føle sig på hjemmebane - også selvom der som sådan ikke er noget nyt under solen.

Tegneren har også stået bag Roms ørne. Bog 1, der behandler tidligere kapitler af Roms historie, Der er indtil videre planlagt fem bind i serien om Skorpionen.