Bøger / faglitteratur / billedværker

Skoleskibet Danmark


Beskrivelse


Tegninger af skoleskibets skrog, rigning og tovender, sejl og navigering. Desuden kort tekst om skibets historie, dagligdagen ombord og elevernes uddannelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2006

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 7. apr. 2006

Et nyt værk om skoleskibet som mht. illustrationerne for en stor del er identisk med Knud Fischers Søklar fra 1999. Bogen indledes med 20 sider, hvor vi først hører om skibet og dets historie. Herefter behandles eleverne, uddannelsen, dagligdagen ombord og de værdier/egenskaber, som det er hensigten at bibringe de kommende skibsassistenter og skibsofficerer i handelsflåden. Størstedelen af bogen er som nævnt gengivelse af samme fine illustrationsmateriale, som Per Bøgh også stod for i Søklar. Det drejer sig om 60 sider med fine detaljerede kommenterede tegninger af skibet fra forskellige vinkler, spanterids, udstyr: fx køjer, beklædning ombord, banjerne, detaljer på dækket, rat, ror og værktøj. Hertil kommer ikke mindst rigningstegninger over stående og løbende rig, sejl, master, rær, blokke og taljer. I forhold til Søklar er der yderligere tilføjet en oversigt med fastgørelse af alle tovender fra den løbende rig til naglebænke på dækket. Tegningerne vil blive værdsat af sejlskibsinteresserede, herunder kan især skibsmodelbyggere - hvor skoleskibet er meget populært - få stor glæde af nævnte tilføjelse ved tilrigning af deres modeller. Foruden til ovennævnte målgrupper er bogen med sin overskuelige redegørelse for skibet og uddannelsen ombord velegnet til opgaveskrivning. Desværre sælger et ensfarvet lyseblåt cover med skoleskibet i hvid silhuet ikke bogen.



Informationer og udgaver