Bøger / skønlitteratur / roman

Skifting


Beskrivelse


En drillenisse fra det underjordiske bytter plads i tilværelsen med menneskebarnet Henry Day, og parallelt fortælles de tos livshistorie, præget af dunkle erindringer om fortiden.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

Denne bog er på mange måder fantastisk fascinerende, og forlaget angiver selv den brede læsergruppe til: voksne læsere af Ringenes herre, Den tidsrejsendes kvinde og Jonathan Strange & Mr. Norrell. Det passer meget godt, men samtidig er bogen efter min mening i høj grad sin egen og vil også være et fund for gode yngre læsere med sans for den slags bøger. Med to skiftende fortællere for hvert kapitel fortælles en forunderlig historie med baggrund i folkemyter, overtro samt et digt af Yeats og måske i virkeligheden. En gruppe alfer kidnapper den 7-årige Henry Day, og en alf tager hans identitet, uden at familien opdager det. Henry skal så leve blandt alferne og feerne under navnet Hverdag uden at blive ældre, indtil det om måske 100 år er hans tur til at overtage et andet barns tilværelse. Noget går galt under skiftet, for både Henry og Hverdag husker bidder af deres fortid og leder efter deres sande og tidligere identitet. De fortæller i bogen den fortløbende historie om deres søgen, deres forbundne liv, om alfers og børns opvækstbetingelser, forskellige familieliv, tidernes skiften, inden deres spor krydses. Det sker i et fremragende sprog og med mange gode handlingselementer i den gribende historie om børns opvækst og identitetsdannelse. Ikke kun en fantasybog, men en bog med mange muligheder for tolkninger og diskussioner. Fra 15 år. Se www.keithdonohue.com.


litteratursiden.dk

d. 1. dec. 2008

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 1. dec. 2008

Magisk og kraftfuld fortælling om drillenisser og tabt barndom - den fortjener klassikerstatus!Henry Day er 7 år den dag han fanges af skovens drillenisser og bliver til Hverdag. En skifting har taget...


Standart

Årg. 21, nr. 1 (2007)

af

af

Casper Gaarde Madsen

Årg. 21, nr. 1 (2007)