Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skeletternes by : et eventyr med dværg-detektiv Jack Stump


Beskrivelse


Jack og hans venner er så uheldige at møde Vanda Lusk, som har rengøringsvanvid og styrer byen Fnug-fri med jernhånd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Mads Overmark

2007

Den 17. udgivelse om detektiven Jack Stump. Bogen henvender sig til børn i 4.-5. klasse (10-12 år) og kan anvendes til læsetræning og fritidslæsning. Der er fuld fart på handlingen fra start til slut, og samtidigt er både den og sproget let at håndtere og velegnet for børnene i målgruppen. Jack Stump og hans venner er havnet i byen "Fnug-fri", hvor Vanda Lusk regerer. Det varer ikke længe, før detektivvennerne står i problemer til halsen med rengøringsvanvid, undertrykte borgere og et vagtkorps bestående af skeletter. Bogen ligner de øvrige i serien hvad angår layout, indhold og kvalitet. Illustrationerne er lavet af Jon Ranheimsæter. De er alle i farver og som vanligt af høj kvalitet med en blanding af gys og humor. Forsiden er dramatisk og letgenkendelig for seriens store tilhængerskare. Bogens afsluttende pointe er rigtig morsom, og der er en del lærere, som må forvente en hilsen fra Jack Stump i nærmeste fremtid. En bog der helt givet både vil blive lånt og læst meget.