Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skatere holder sammen


Beskrivelse


Martin ønsker sig en guitar. Nico hjælper ham med at tjene penge til guitaren. Pludselig er pengene væk og deres venskab bliver sat på en hård prøve.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik Munch Jørgensen

2007

Tredje bog i serien Dingo. Gul om Skaterdrengen Martin i serien Skaterkongen, 2002. Bogen er på lix 10 og kan læses af børn, nok overvejende drenge med interesse i skating, fra ca 9 år og opefter.

Forfatteren har selv lavet bogens illustrationer i sin meget velkendte stil, som rummer en blanding af realisme, ironi og glæde. Vi følger Martin, som gerne vil være rockstjerne og derfor ønsker sig en guitar. Sammen med Nico arbejder han for at tjene pengene til guitaren. Men pludselig er pengene væk og deres venskab sættes på en alvorlig prøve. Bogen er let at læse, sproget er ungdommeligt og rummer udtryk, som passer til skatermiljøet.

Der er ved at komme forskellige letlæste bøger til den første selvstændige læsning, som henvender sig til børn med interesse i skatermiljøet, eksempelvis den udmærkede bog Emil på skateboard, 2005. Men emnet er dog stadig et nicheområde.

Denne bog er endnu en god drengebog i en serie, som omhandler et emne, som der er stor efterspørgsel efter, men endnu ikke findes så mange letlæste bøger om.