Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skal vi danse?


Beskrivelse


17-årige Peter møder Gitte på et diskotek. De forelsker sig i hinanden. De er ofte sammen, men har også problemer. Gittes forældre blander sig, og Peter skal snart på højskole.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Søren Roth (børn)

d. 18. dec. 2018

Kirsten Ahlburgs debut handler om Peter, 17 år og arbejdsløs på bistandshjælp, der forelsker sig i en pige ved et diskoteksbesøg. Omgivelserne giver dog mange problemer i forholdet, forældreneblander sig, vennerne med andre normer for omgang med piger spøger i baggrunden, og hans egen jalousi over for de andre der viser pigen interesse - men alt sammen dog noget, som kan tackles. Påbeskæftigelsessiden forsøger Peter at få hold i sin lediggang ved i slutningen af bogen at tage på højskoleophold. Det er en ungdomsbog, der er let at læse, skrevet i et let og flydende sprog, medsmå korte afsnit, korte helmeninger, og enkelte svære ord er delt. Bogen virker i sin beskrivelse af kærlighedsforholdet og forholdet til omgivelserne troværdig og indlevet, personbeskrivelsen afde centrale figurer er god. En udmærket bog for den læseuvante unge. For børne- og ungdomsafdelinger.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hanne Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Peter på 18 bor på lejet værelse, lever af bistandshjælp, ved endnu ikke, hvad han vil være, men overvejer at tage på højskole. På diskotek møder han Gitte, handelsskoleelev på 17, som bor hossine forældre. Bogen fortæller om deres første uger sammen, biografbesøg, besøg hos hinanden, konflikter med forældrene, jalousi, Peters fødselsdagsfest, og slutter med deres afsked, da Peter tagerpå højskole. Handlingen er enkel og uden ydre dramatik, hovedvægten er lagt på beskrivelsen af Peters hverdag og hans forelskelse i Gitte. Personbeskrivelse mangler, men gennem handlingen tegnes etbillede af en ganske almindelig genert ung fyr, hans dagligdag og hans forelskelse og hvad deraf følger af problemer og glæder. Bogens ti kap. er delt op i korte afsnit, hvert med en overskrift,enkle sort/ hvide ill. støtter teksten. Sproget er lidt stift, men meget enkelt, en del sammensatte ord er delt. Sætningerne er korte og typografien god og klar. Bogen er god brugslitteratur forlæsesvage elever i8.-10. klasse og vil kunne anvendes i undervisningen i læseklinikken og som frilæsning for denne elevgruppe.