Bøger / faglitteratur

Skabelsespyramiden : en astrologisk kosmologi


Beskrivelse


En filosofisk tilgang til esoterisk astrologi på bagrund af udviklingen af en model for kosmisk astrologi som beskriver universet, jordens udvikling og de forskellige stjernetegns karakteristika.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2016

af

af

Christine Christensen

d. 6. sep. 2016

Hvordan hænger elementerne i universet sammen? Kurt Langeskovs bud på en tænkt udvikling på Jorden er til de læsere, der interesserer sig særligt for astrologi, og mere bredt de, der læser om det alternative og spirituelle.

Filosofisk tilgang til esoterisk astrologi. Forfatteren beskriver sine tanker om universet og Jordens udvikling og gennemgår de forskellige begreber der indgår i forbindelse med Skabelsespyramiden. Endvidere gennemgås nogle af de enkelte stjernetegns karakteristika og indbydes forhold. Bogen består af 3 dele; Den første præsenterer den ydre skabelsespyramide, den næste omhandler den indre skabelsespyramide og tilsidst omtales den åndelige skabelsespyramide, tillige med 12 udsagn der har forbindelse til den åndelige udviklingsstige.

Dette er ikke en astrologibog for den forudsætningsløse begynder, men snarere et filosofisk input til fagfolk eller den aktivt og dedikerede spirituelt søgende. Niveauet ligger et godt stykke over den almene horoskop-viden, og forfatterens forklaringer og begrebsverden er ikke helt lettilgængelig.

Ønsker man at fordybe sig yderligere i emnet er Astrologi og symbolik eller Claus Houlbergs 4-binds værk om planeternes astrologiske betydning, dansk astrologis historie, horoskopets aspekter og horoskopets 12 tegn oplagte muligheder.