Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Sjov med fødder og hænder : en klippe-/klistrebog for hele familien


Beskrivelse


Idébog med børnenes hånd- og fodomrids som grundfigurer for en række dyrefigurer i karton.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2013

af

af

Bo Knudsen

d. 28. juni 2013

Klippe-klistre-bog for de mindste fra ca. 2-3 år. Ideer til brug hjemme, i dagplejen/vuggestuen eller børnehaven. Forsiden signalerer tydeligt indholdet.

Forfatteren har som dagplejer arbejdet med at udvikle klippe-klistre-modeller i mange år og har udgivet 12 bøger de seneste 10 år. En voksen og selv et ganske lille barn kan sammen lave bogens kartonfigurer, så barnet er aktivt og involveret. Alle figurer, mange af dem dyr, er dannet af omrids af barnehænder og -fødder. Og hvis man bruger den anbefalede hjælpesaks, kan man sammen klippe delene ud. Hjælpesaksen er en slags tandemsaks med fire huller til fingre, to til barnet og to til den voksne. Skabelonerne er i naturlig størrelse, vejledningerne er tydelige og der er klare fotos af resultaterne. I forordet annoncerer forfatteren, at dette er den sidste bog fra hendes forlag, og at nye ideer fremover skal findes på hendes hjemmeside.

Jeg har ikke set andre bøger, der så konsekvent og så enkelt tager udgangspunkt i børns hænder og fødder. Bortset fra hendes egne tidligere, fx Sjov med hænder (2. udg. 2007), som den ligner.

Enkel og brugbar klippebog for de yngste og deres voksne. Den vil blive brugt på linje med forfatterens øvrige bøger. Der er til mange timers aktivitet og gaveproduktion i familien eller institutionen. Farmor bliver helt sikkert glad for krabben eller giraffen eller havfruen eller -.