Bøger / skønlitteratur / roman

Sjælesøsteren


Beskrivelse


I 1980'erne rejser 15-årige Peter med sin far til Egypten. Hans dagbog beskriver, hvordan rejsen rummer mystik, sex, spænding og død. Og ikke mindst, hvordan han møder sin længe ventede sjælesøster.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2008

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. sep. 2008

Umiddelbart relativ smal målgruppe blandt rutinerede læsere, der søger lidt anderledes og udfordrende læsning, der så ofte belønner med en god ikke forudsigelig læseroplevelse. Bør dog aktivt kunne formidles lidt bredere. Det fortjener bogen bestemt.

Forfatteren (f. 1933) har skrevet et par romaner, og senest fra 2007 Ørneflugten : læsninger i Henrik Pontoppidans forfatterskab. Hans nye roman er en slags fiktiv rejseskildring. I det ydre en fars og en dagbogsskrivende søns rejse til Egypten med alt, hvad den egyptiske kultur byder på af oplevelser, magi, eventyr og ikke mindst erotik. I det indre en udviklingsrejse for den 15-årige hovedperson, der sammen med sin far gør rejsen i 1980'erne. Bogen er krydret med virkelige rejsefotos fra Egypten. Der er forord af den unge hovedperson, og et udgiverforord af forfatteren. Og der er kommentarer til udgivelsen af drengens dagbog fra drengens far. Det kan måske virke lidt fortænkt og rodet, men det fungerer faktisk fint. Man læser da gerne om livet set gennem en 15-åriges øjne. En 15-årig, der får åbnet op for sin unge og ivrige erotik bl.a. med et eventyr og en forelskelse i en gift, varm og villig kvinde, mangen en knægt nok vil misunde ham. Og så møder han såmænd også sin "soulmate" eller sjælesøster.

Forfatteren skrev et par romaner i 1980'erne og har siden skrevet andet. Jeg kan ikke umiddelbart komme på andre forfattere at sammenligne med.

Anderledes læseoplevelse, der fortjener og har brug for lidt aktiv formidling.


Kristeligt dagblad

d. 16. dec. 2008

af

af

Claus Grymer

d. 16. dec. 2008



Informationer og udgaver