Bøger / faglitteratur / biografier

Sjælens spejl : Selma Lagerlöfs forfatterskab


Beskrivelse


Med afsæt i ikke mindst Selma Lagerlöfs (1858-1940) kristne ståsted, beskrives hendes liv og forfatterskab.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2011

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 20. juni 2011

En biografi om den store svenske nobelprisvindende forfatter Selma Lagerlöf. Kan bruges af alle litteraturinteresserede og også for interesserede i kvinders vilkår i historisk perspektiv.

Med afsæt i ikke mindst Selma Lagerlöfs kristne ståsted, beskrives hendes liv og gerning. Hun var fysisk udfordret pga. et hofteskred og blev aldrig gift. Familien var ikke formuende og Selma Lagerlöf fik, med de rette indspark fra folk der kunne se hendes talent, taget en læreruddannelse, der gjorde at hun kunne forsørge sig selv og siden også sin mor. Hun fik nobelprisen i litteratur og endte med at kunne generhverve den tabte slægtsgård. Den første halvdel af bogen beskriver hendes liv og levned og litterære gennembrud. Anden halvdel beskriver de forskellige værker. Bagerst i bogen forefindes en tidstavle, liste over hendes værker, liste over litteratur, relateret til Selma Lagerlöf, samt et kronologisk titelindeks over omtalte værker, og en liste med links. Bogen er rigt illustreret.

Nanna Drejer udgav også i 2010 bogen Selma Lagerlöf : introduktion til en forfatter i verdensklasse og i 2007 Paradisfuglen, som begge er i samme stil som nærværende bog. Desuden forefindes på dansk Selma Lagerlöfs selvbiografi Mårbacka, samt Henrik Wivels omfattende biografi Snedronningen fra 2005.

Bogen er en lettilgængelig biografi om en vægtig forfatter til mange elskede klassikere. Den vil kunne anvendes bredt.