Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sisters' cuisine kogebog : opskrifter uden grænser


Beskrivelse


Trampolinhuset er et uafhængigt medborgerhus, der yder støtte til asylansøgere og flygtninge. I 2014 fik kvinderne i huset ideen til at starte en catering service. Bogen samler opskrifterne til en migrationspolitisk kogebog, der ledsages af interviews med kokkene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2017

af

af

Anette Brinkløv Liebmann

d. 25. apr. 2017

Trampolinhusets brugere byder på 32 lækre madopskrifter fra varmere himmelstrøg. Kogebogen kan bruges af alle der ønsker ny inspiration i køkkenet.

Kogebog hvor asylansøgere og flygtninge giver inspiration til madlavning med rod i mange forskellige kulturer. Det er en blanding af afrikanske, asiatiske og mellemøstlige retter, der bliver fulgt af en personlig beretning fra hver af kvinderne. Kogebogen indeholder fotos af en stor del af retterne. Trampolinhuset er et uafhængigt medborgerhus i København, hvor beboere på landets asylcentre kan deltage i forskellige aktiviteter og være en del af et fællesskab.

Opskrifterne er godt beskrevet og lette at gå til, men hvis man er velbevandret i andre landes køkkener, er der ikke meget nyt at hente i denne kogebog. Der er opskrifter på falafel, grøntsags dahl og tabouleh, men også personlige beretninger fra hver af bidragsyderne. En migrationspolitisk kogebog kalder de den selv og det politiske fylder næste lige så meget som madopskrifterne i denne varmhjertede kogebog.

Bøgerne Mellemøstlige køkkener på NørrebroSend flere krydderier! og Send flere krydderier! indeholder også opskrifter på retter, der er inspireret af nydanske kvinder. Disse to kogebøger indeholder dog langt flere madopskrifter og de er også mere professionelle i deres udtrykBøgerne Mellemøstlige køkkener på Nørrebro og indeholder også opskrifter på retter, der er inspireret af nydanske kvinder. Disse to kogebøger indeholder dog langt flere madopskrifter og de er også mere professionelle i deres udtryk.