Bøger / faglitteratur til børn

Sine og Òsk


Beskrivelse


Billedbog. Sines 20 år gamle islandske hest Gæfa skal på pension, og hendes nye hest Òsk skal rides til og vænnes til at gå med sadel og bid. Med ordforklaringer og fakta om islandske heste.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2013

af

af

Jesper Holtoug

d. 21. feb. 2013

Flot foto-hestebog med særlig adresse til piger, der drømmer om islandske heste. Primært relevant for aldersgruppen mellem 9-13 år.

Foto-illustreret fagbog, som både leverer en hverdagshistorie om en pige, med heste som altopslugende interesse og en faktuel beskrivelse af islandske heste, deres særlige kendetegn og en anvisning på, hvordan en islandsk hest rides til. Vi hører om den 11-årige Sine, der tager afsked med sin 20 år gamle, pensionsmodne hest og om hendes nye islænder, som endnu ikke er rideklar. Sines nye hest skal langsomt vænnes til bidsel og saddel og til at acceptere en rytter på ryggen. Mange store, flotte fotos illustrerer alle detaljer - og letter samtidig forståelsen af teksten. Svære ord forklares sidst i bogen, ligesom der findes et kort fakta-afsnit om islandske heste. Forfatter og fotograf har tidligere udgivet: "Py får føl".

Der findes overordentlig mange foto-hestebøger for aldersgruppen 9-13 år, eksempelvis: Ransfords serie: Vild med heste, 2012, Drapers: Min første pony, 2005 og Svenstrup/Hansens Heste, 2012, men kun få koncentrerer sig om islændere og endnu færre beskriver tilridnings-processen så enkelt og omhyggeligt, som den her anmeldte.

En flot foto-illustreret hestebog, der både leverer identificerbar hverdagshistorie om en pige, der lever og ånder for heste og samtidig pædagogisk/faglig beskrivelse af den islandske hests særlige egenskaber - og især forholdene omkring tilridning af en sådan hest.