Bøger / faglitteratur til børn

Simba, Duma, Tembo - sådan lever dyrefamilier i Afrika


Beskrivelse


Myndabók.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 6. jan. 2010

Flotte bøger om Afrikas dyreliv er altid populære blandt børn i alle aldersgrupper. Denne billedfagbog kan både bruges til billedlæsnings- og samtalebog med børn helt ned til 3 år, eller som en fagbog for børn og unge.

Bogen fortæller i ord og billeder om Afrika og nogle af de mange fascinerende dyr, som lever i Afrika, deriblandt løver, giraffer, flodheste, krokodiller og elefanter. Bogens faglige indhold adskiller sig ikke væsentligt fra de mange andre udgivelser på markedet om dyrefamilier i Afrika. Men bogens billeder adskiller sig ved sin høje kvalitet. Det er nogle virkelig flotte, illustrative og fascinerende billeder, som både viser naturens blide, nuttede og kærlige elementer samt de mere barske og rå realiteter. Bogens layout og papirkvalitet er også helt i top. Det er en bog, som man får lyst til at bladre i og fordybe sig i.

Der findes utallige bøger om Afrikas dyreliv, og der udgives jævnligt nye bøger om emnet. Denne bog er blandt de bedste nye udgivelser om emnet, grundet de meget flotte, stemningsfyldte og fortællende billeder.

Flot og fascinerende fagbog om dyrefamilier i Afrika. Bogen bør være en del af både folke- og skolebibliotekets samling.



Informationer og udgaver