Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Silkevejen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Silkevejens handelsmæssige, kulturelle og religiøse betydning mellem øst og vest frem til opdagelsen af søvejen syd om Afrika, som afløste karavanetransporterne. De riger og områder handelsruten passerede, herunder Kina, Mongoliet, Romerriget og Mellemøsten.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 1999

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 30. nov. 1999

Her er et udmærket, supplerende materiale for målgruppen 5.-8. klasse til historiesystemet Ind i historien, der beskriver Silkevejen gennem 1.000 år belyst ud fra en fiktiv historie samt fagligt indhold i kapitler, der strækker sig over et dobbeltopslag. Bl.a. berettes om Silkevejens storhedstid i middelalderen og om, hvordan den blev afløst af søtrafikken syd om Afrika. Forfatterparret er velkendte i forbindelse med historiske bøger. Bogen er velskrevet og holdt i et letflydende, ligefremt dansk. Der er mange fotos af ting, hvorimod situationer er beskrevet i stemningsfulde akvareltegninger, oftest holdt i brunlige nuancer. Teksten er overvejende tospaltet. Denne titels indhold kan også findes i serien Silke- og krydderiruterne i bogen Silkevejen (93/13) samt Opfindelser og handel og Kulturer og civilisationer (94/48). Disse titlers oplysninger finder man samlet i nærværende titel, der også supplerer Marco Polo (92/01). Bogen kan sagtens anvendes uafhængigt af historiesystemet og vil være velegnet ud over faget historie til emnearbejde om fx Kina og transport. Bagest stikordsregister, litteraturliste og aktivitetsforslag samt 1 sides lærervejledning.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 1999

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 30. nov. 1999

Silkevejen var fra tiden omk. Kr. f. den vigtigste forbindelse for vareudveksling mellem øst og vest. Silkevejens historie beskrives her fra den første kontakt via Romerrigets forposter til den gradvise afvikling, da de nye søveje efter de store opdagelser overflødiggjorde karavanerne. Bogen giver et fagligt fint og veldisponeret indblik i det geografisk vidtfavnende stykke verdenshistorie, som omfatter både Kina, Romerriget og landene omkring igennem historiske perioder på over 1500 år. – En stor mundfuld også fordi man her har valgt at komme ind på det kulturelle samspil, religionerne og samfundsopbygningen. Men overalt er det lykkedes at samle trådende på en overskuelig måde. Til slut bliver der plads til lærervejledning plus lidt om storpolitik, skattejagt og narkohandel i områderne de sidste 150 år. Bogen er sat i 2 spalter uden faktablokke men udbygget af billedtekster. Den rummer også rene fiktionskapitler og er indbydende gennemillustreret med fotos af lokaliteter, fund m.m., tegninger og samtidige billeder i fint samspil med teksten. Stratherns Silkevejen fra 1993 har lignende opbygning med samme målgruppe fra 13 år, men er knapt så omfangsrig og ikke nær så helstøbt. Bogen er – bl.a. i kraft af fiktionsafsnittene – primært til undervisningsbrug, men kan dog evt. også bruges i børnebiblioteket.


Historie & samfundsfag

Årg. 39, nr. 2 (2000)

af

af

Lis B. Sørensen

Årg. 39, nr. 2 (2000)


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 21 (2000)

af

af

Hans Erik Bertelsen

Årg. 117, nr. 21 (2000)



Informationer og udgaver