Bøger / faglitteratur

Sidste tur over Storebælt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 1997

af

af

Niels Pinholt

d. 21. juli 1997

Færgefart har inspireret mange danske digtere. Knud Sønderby, Johs. V. Jensen for blot at nævne nogle. Det er svært at forestille sig, at 4 minutters tunneltur vil have samme effekt. Det er 3 digteriske gemytter, der på meget forskellig vis rister en minderune over Storebæltsoverfartens jernbanefærger i denne flotte bog. Claus Hagen Petersen har været færgeentusiast fra barnsben. Han skriver medrivende og vidende om sine oplevelser med færgerne gennem flere årtier. Mogens Nørgard Olesen, der er trafikforsker og formand for Færgehistorisk Selskab, skriver både koncist og faktuelt men også underholdende og med stor ildhu. Vagn Lundbye beskriver i mindre omfang færgerne og koncentrerer sig i stedet om de menneskelige relationer, der kan opstå, når alle er i samme båd. Bl. a. en fortryllende selvoplevet erindring fra et møde med Johs. Møllehave, hvor denne holdt en hel salon i ånde under hele overfarten. Teksterne ledsages af et overflødighedshorn af farvebilleder, taget af Omar Ingerslev. De forestiller færgerne i stort og småt samt havet, himlen, byerne og årstiderne. Omar Ingerslev har tidligere demonstreret overlegen håndværksmæssig kunnen i bl. a. bøgerne Botanisk Have - en oase i Storbyen og Dyrenes have om Zoo. Bogen bruger ikke plads på historiske eller tekniske spidsfindigheder. Det er en renlivet og flot hyldest til noget, der nu er historie.



Informationer og udgaver